Forordningen om emballage og emballageaffald (EU) 2025/40 trådte i kraft den 11. februar 2025 og finder anvendelse fra den 12. august 2026. Den fastsætter ydeevnegrader for genanvendelighed for al emballage, mål for genanvendt indhold i plast, begrænsninger for problematiske stoffer — især PFAS i emballage til fødevarekontakt — og harmoniseret mærkning.
Den dato, der betyder mest for en digital bærer, er 12. februar 2027: fra da skal emballage, der er omfattet af en ordning for udvidet producentansvar, bære en digital EPR-identifikator for efterlevelse, i praksis en QR-kode. Samme dato bringer minimumskravene til rotation af genbrugsemballage og de nationale sanktionsordninger.
dpp.gs modellerer materialesammensætning pr. lag efter PPWR artikel 12, en genanvendelighedsklasse, monomaterialeflaget og PFAS-måling — så ét pas dækker forbrugerens sorteringsvejledning, EU-overensstemmelseserklæringen og rapporteringen om producentansvar.
Emballage i en producentansvarsordning skal bære en digital EPR-identifikator fra den dato, og trykoplag planlægges måneder i forvejen. Den praktiske frist er næste gang, du ændrer en emballage, ikke den juridiske — en kode, der tilføjes under et planlagt redesign, koster ingenting; en, der tilføjes bagefter, koster et genoptryk.
Sammensætning pr. lag, genanvendelighedsgrad og PFAS-tal kommer fra konvertere og laboratorier. Saml dem ind lag for lag, efterhånden som emballagerne alligevel skal revideres, i stedet for alt på én gang under tidspres.
Struktureret opdeling pr. materiale (PPWR art. 12) med vægt og polymeridentifikation — en karton med rude og forsegling er tre materialer, ikke ét.
En ydeevnegrad for genanvendelighed i tråd med PPWR's grader for design til genanvendelse.
Markér monomaterialeemballage — den letteste at genanvende og i stigende grad foretrukket.
Registrér PFAS-indholdet i emballage til fødevarekontakt mod PPWR-begrænsningen.
Eksportér til generisk CSV og JSON samt Asekol- og MŽP SR-formater til rapportering om producentansvar.
Forbrugerens sorteringsvejledning, overensstemmelseserklæringen og de fulde materialedata bag én enkelt kode.
Et pas til en drikkevareemballage med materialesammensætning pr. lag, genanvendelighedsklasse og genanvendelsesvejledning bag én QR-kode.
Emballage, der er omfattet af en ordning for udvidet producentansvar, skal bære en digital EPR-identifikator for efterlevelse, i praksis en QR-kode. Samme dato bringer minimumsantallet af rotationer for genbrugsemballage og de nationale sanktionsordninger. Det er den PPWR-dato, der berører alle, der trykker emballage, mest.
Nej, og det siger vi hellere rent ud. En engangsemballage har ikke altid brug for en. De hårde digitale forpligtelser rammer genbrugsemballage, EPR-identifikatoren fra februar 2027 og problematiske stoffer. For alt andet er argumentet kommercielt, ikke juridisk: det flytter oplysninger væk fra tryk, du ellers skulle lave om.
Fordi lovgivningen behandler dem hver for sig. En karton med plastrude og aluminiumsforsegling er tre materialer med tre forskellige udfald for genanvendelighed, og artikel 12 kræver, at du deklarerer hvert enkelt. At deklarere 'karton' som én post er den hyppigste PPWR-fejl, vi ser.
Ja, og det er netop pointen med at have dataene ét sted. Den samme sammensætning pr. lag genererer EU-overensstemmelseserklæringen efter artikel 38 og 39 og eksporteres til ordningsformater som Asekol og det slovakiske MŽP-register.
Du registrerer PFAS-måling pr. lag for emballage til fødevarekontakt mod PPWR's begrænsningstærskler. Den ligger sammen med de øvrige materialedata i stedet for i et separat dokument, som ingen kan finde.
Materiale-, genanvendeligheds- og PFAS-data bag én QR-kode — før EPR-identifikatoren i februar 2027 træder i kraft.